Find og book vandrerhjem på Bornholm

Skal du holde ferie ved den bornholmske kyst i en uge eller planlægger du en vandrer- eller cykelferie med flere stop på øen undervejs? Så er de bornholmske vandrerhjem oplagte bud på gode og komfortable overnatningssteder, der ikke sprænger budgettet. 
 

Du finder en række skønne vandrerhjem på Bornholm, der alle er klar til at tage imod dig. Overnat for eksempel på Danhostel Sandvig i den charmerende sommerby, bo med direkte udgang til Nexø havn hos Harbour Sleep eller stå op til den smukkeste solopgang ved Gudhjem Vandrerhjem

Byer med vandrerhjem på Bornholm

Bornholm har mange hyggelige og ofte familiedrevne vandrerhjem fordelt rundt omkring på øen. Bo tæt på natur, ved vandet eller midt i de charmerende, gamle byer. 

 

I Allinge-Sandvig bor du tæt på Hammershus, én af Bornholms mest populære seværdigheder. Du kan også overnatte i Nexø; en tidligere fiskerby, som nu er i rivende udvikling og byder på et godt byliv året rundt. Gudhjem er kendt for egnsretten 'Sol over Gudhjem', for kokkekonkurrencen af samme navn og ikke mindst for sin rolle som port til Danmarks østligste punkt, Christiansø. 

Læs lidt mere om de bornholmske byer og book din overnatning hos et af øens vandrerhjem nedenfor. 

Inspiration til din ferie på Bornholm

Udforsk den enestående natur omkring Hammerknuden og Dueodde, dyk ned i kultur og historie med et besøg på Hammershus og kanonstillingerne eller smag på lokale råvarer hos nogle af øens mange gode spisesteder. Find endnu mere inspiration til din ferie på Bornholm lige her, hvor vi giver dig tips og anbefalinger til din ferie.